Nyheder

28.2.2013

Følgende opfordring har udby Times modtaget fra en Udby borger som kæmper med rigtig dårlig internetforbindelse i Udbygade.

Følgende side kan du registrere dig på så at der bliver overblik over hvor stort problemet faktisk er i Udby.


Hej, Sender I ikke dette link videre:

http://www.vivilhavefiber.dk/

Jeg er i gang med at få så mange på Møn til at skrive sig op, men jo flere i Udby desto bedre :-) Hilsen Carsten


21.2.2013

Indsamling foregår NU!!
Indsamling i landsbyen er nu i fuld gang til at få indkøbt Røde Kors genkendelig udendørs opbevaringsskab til opsætning af Hjertestarter ved Wedeles Hus. Røde kors skal have 4000 kr. Vil du også bidrage med et beløb så er det nu du kan gøre en forskel ved at indsætte beløbet med kommentaren "Hjertestarter" på:
Udby Times bankkonto 6140 1022126  i Møns bank


December 2012

Udby Times er udkommet 21.december 2012. Uddeles i landsbyen i sort hvid. kan udprintes i farver fra www.udbytimes.dk


November 2012

Trafikgruppen i Udby har modtaget trafiksikkerhedplanen for Vordingborg komune. Planen er i høring til 2. januar.

Trafikgruppen vil sende en kommentar til planen , hvor der bl.a. gøres opmærksom på behovet for bedre trafiksikkerhed gennem hastighedsbegrænsende indsatser i landsbyen.


28. oktober 2012

Udby Times har 24. oktober modtaget projektdokumenter fra kommunen over tiltag med etablering af åbne vandløb i Udby Skov for at sikre vandafledning.

Projektet er i høring og der er frist for indsigelser og kommentarer 21. november.

På www.vordingborg.dk under politik og nærdemokrati kan høringsdokumenterne findes.

Udby Times har også udprintet og lagt et eksemplar til gennemsyn i Wedeles Hus.


18.08.2012

Nyhedsbrev udsendt på email til tilmeldte abonnenter 18. August 2012.

Udby Times August er udkommet og kan ses i farve på www.udbytimes.dk.

Avisen bliver uddelt i sort hvid til alle postkasser inden 1. september.

Hvis du vil tilmeldes nyhedsbrevet hvor du får besked om aktuelle ting så tilmeld dig på hjemmesidens forside.

 

Nyhedsbrev udsendt til tilmeldte abonnenter 5. august 2012

 

  • Trafiktælling i Udby 6.august til 19. august.

Ved trafikmødet med kommunen i foråret om trafiksikkerhed for mennesker og dyr i Udby, blev det klart at det var vigtigt at samle dokumentation for hvilke og hvor mange køretøjer som kører igennem Udby, og hvornår på døgnet og hvor hurtigt de kører.
Kommunen stiller derfor to elektroniske  trafiktællerkasser op i Udby fra 6. august til og med 13. august.
Efter at målingerne er indsamlet vil kommunen have dialog med medlemmer fra Udbys trafikgruppe om resultaterne af målingen og om mulighederne for at foretage sikkerhedsforanstaltninger i landsbyen.
Alle i landsbyen som ønsker at være med i denne dialog er velkomne til at kontakte enten Henrik Wedele i Wedeles Hus på Udbygade 4 eller Susanne Rosenild på 25837127.

  • OBS Lodsejeres pligt til vedligeholdelse af fortov

Vi kan selv gøre noget mere for at gøre det sikrere for børn, voksne og hunde at gå igennem Udby.
Alle lodsejere med matrikelskel ud mod vejen har, ifølge vejloven, pligt til at holde fortov farbart ind til skelkant og i en højde af 3 meter over fortovet.
Der er flere steder igennem landsbyen hvor hække og andre planter fra matriklens skel, breder sig langt ud på fortovet og dermed tvinger folk ud på kørebanen nogle steder.
Lad os gøre en indsats for at "feje for egen dør". Det vil også gøre det lettere at argumentere for at kommunen må påtage sig et ansvar for at øge sikkerheden. Fx ved at lave hvide striber i begge vejkanter imellem kørebane og fortov.
 

venlig hilsen Udby Times redaktion


Nyhedsbrev 22 Maj 2012

  • HUSK SKOVVANDRING IMORGEN I UDBY SKOV

Mødested på hjørnet af Udbygade og Bodshøjvej.

Skovvandring med Naturstyrelsen onsdag 23. Maj kl. 17-19.

Vi går en tur i skoven og ser på de nye gravearbejder som løsning på vinterens oversvømmelser. Dette giver dig en chance for at stille spørgsmål til Naturstyrelsens repræsentant Jørgen Sandby, som var involveret i gravearbejdet og i kontakten til kommunen.

Nogle af jer har allerede mødt ham derude i skoven eller på borgermødet hos Landsbylaugets Stig Carlsson.

Vi afslutter rundturen med en kop medbragt kaffe.

Udby Times bager rabarberkage.

 

  • INDSAMLING I LANDSBYEN GIVER GRATIS AVIS TIL ALLE I 2012

    Alle i Udby har nu modtaget besøg fra Udby Times redaktion eller fået en seddel i postkassen, hvor I kan give et økonomisk bidrag til at avisen kan uddeles gratis til alle huse i landsbyen.

    Tak for alle bidragene!

    Der er dags dato samlet 4706 kr. sammen, hvilket er nok til at betale trykning af flere udgivelser af avisen i 120 eksemplarer til levering i postkasserne hos alle i landsbyen for resten af året.

    Hvis du ikke endnu har nået at lægge dit bidrag, lille eller stort, modtager vi det gerne enten i postkassen til kassereren Susanne på Udbyvej 11. Du kan også bruge netbank og indbetale til Udby Times på Møns Bank kontoen:

    bankkonto 6140 102212


14. Maj 2012

Landsbyens hjertestarter er flyttet

Idag er Hjertestarteren flyttet til Wedeles Hus på hjørnet af udbyvej og Udbygade, hvor der er salg af blomster og grøntsager og sager. Hjertestarteren har tidligere stået ved gårdbutikken hos Ruth Wedele. Den blev for et par år siden doneret til landsbyen.

Gårdbutikken er lukket og al aktivitet med salg sker fra Wedeles Hus.

Derfor vælges Wedeles Hus til den nye placering af Hjertestarteren.

Placeringen er også optimal i forhold til afstand for de fleste, hvis den skulle blive nødvendig at bruge for en borger i hjerteproblemer en dag.

Der er opsat et skilt ved Wedeles hus om hvordan du skal forholde dig hvis du får brug for en hjertestarter.

venlig hilsen Udby Times redaktion


4. maj 2012

Udby Times er af en landsbybeboer blevet opfordret til at oplyse vores bankkontonr her på hjemmesiden, så at det er let at indbetale et støttebeløb hvis man ønsker det.

Tak for ideen!

Støttebeløb til avisen modtages gerne!:

På Udby Times bankkonto 6140 1022126  i Møns bank er du velkommen til at indbetale et lille eller stort støttebeløb til avisens arbejde for landsbyen.


21. april 2012

Udby Times første udgave for i år er nu på hjemmesiden.

Den kan ses i farve på hjemmesiden, men den bliver af spare og miljøhensyn kun trykt i en sort/hvis papirudgave.

Indenfor få dage modtager alle i Udby helt gratis den sort/hvide papirudgave af avisen.

Tænk over om du vil/kan donere et støttebeløb til at sikre den fremtidige gratis avis til alle.

Også i Wedeles Hus vil der ligge en avis til gennemlæsning.

Avisen afleveres også på biblioteket i det lokale arkiv, hvor alle eksemplarer af avisen kan læses.

Husk nyhedsbrev tilmelding på forsiden

Husk at du på hjemmesidens forside kan tilmelde dig at få tilsendt et nyhedsbrev som sendes ud til din mailadresse hver gang der sker noget vigtigt i landsbyen som Udby Times får kendskab til og kan bringe videre.


14. april 2012

Få tilsendt Udby Times nyhedsbrev med email og følg med i de helt friske nyheder.

På forsiden finder du tilmeldingsformular.


9. april 2012

Foråret bringer aktiviteter i  Udby!

Både lyset og varmen fortæller at foråret nu er kommet.

Men også aktiviteter rundt om i Udby er godt igang nu.

Wedeles Hus på hjørnet af Udbyvej og Udbygade er åbnet og sælger masser af forårsblomster.

Skiltet ved Klintevej /Udbyvej viser at det nye Loppemarked i udby også ofte er åbent nu.

Der er plantet forårsblomster ved landsbyens byskilte og i haverne ses også spirende aktivitet.

Redaktionen arbejder på de sidste detaljer i årets første Udby Times.

Det vil ikke vare lang tid før avisen vil kunne læses digitalt på hjemmesiden. Og nogle dage efter vil papiravisen så komme dumpende i hver husstands postkasse.

Godt forår til alle i Udby!


12 marts 2012

Udby ambassadører søges af MØN NU

Udby Times redaktion er blevet kontaktet af den nystartede forening MØN NU, som bla vil gøre noget for at øge tilflytningen til øen.

Målsætningen omkring ambassadørkorpset er at finde 3 – 4 personer fra de forskellige områder, som er repræsentative for befolkningssammensætningen.

F.eks. 1 pers. fra indfødt børnefamilie, 1 pers. fra tilflyttet børnefamilie, 1 indfødt person over 50 år, og 1 tilflyttet person over 50 år.

Der holdes ambassadør kursus den 29 marts kl. 19.00 i Stege. Invitation er på vej.

Hvis du vil tilbyde dig som ambassadør, så kontakt Udby Times 25837127 eller mail til rosenild@gmail.com

 


29. Januar 2012

Udby Times leveres igen gratis som papir avis til alle i Udby

Redaktionen har i aften holdt møde og evalueret de 5 års udgivelse indtil nu.

Vi har besluttet at avisen fremover igen skal leveres gratis i postkassen hos alle i landsbyen. men netavisen fortsætter samtidig.

For et års tid siden valgte vi at  opstarte en hjemmesiden for avisen  www.udbytimes.dk hvor den kunne lægges digitalt, så alle kunne læse avisen gratis på nettet eller printe den ud. Desuden har vi brugt netavisen til løbende at lægge nyheder ind og hurtigt kunne give informationer videre om aktuelle forhold i landsbyen. I forbindelse med oversvømmelserne i landsbyen og borgermøderne var der en del der orienterede sig på Udby Times netavis.

Vi ønskede med en netavis både at følge med tiden for dem der bruger medier på den måde, men det var også et spørgsmål om at spare på den dyre farvetrykte avis uden at risikere at nogen ikke kunne læse avisen. Abonnenter har stadig modtaget avisen imod at betale 60 kr om året og i Wedeles Hus har avisen ligget til gennemsyn for enhver. Men det er vores indtryk at færre får læst avisen når den ikke ligger i papir i postkassen.

Netavisen besøges i gennemsnit af 5 borgere om dagen, i nogle perioder endda op til over 30 borgere ( vi er ca 120 boliger i Udby) , så det synes vi er fint og viser at den avisform fortsat fylder et godt formål.

Men da et af formålene med avisen er at den kan  fungere som kommunikation mellem folk i Udby, har vi besluttet at tage udfordringen op med at finde penge til at trykke en sort/hvid avisudgave til hvert et hus i Udby og levere den gratis. Så har alle i landsbyen avisen let tilgængelig og vi kan følge med i landsbyens liv og historie.

Avisen får dækket udgifter til webhotel gennem annoncører, men mangler så stadig penge til at kunne trykke.

Vi vil derfor i løbet af februar forsøge at indsamle penge til at trykke avisen til alle. Vi vil komme rundt til folk i Udby og modtager gerne et støttebeløb eller vi udleverer ambassadørkuponer til Møns bank. Udby Times modtager 250 kr fra banken for hver gang en person der ikke er kunde i banken i forvejen kommer til en uforpligtende samtale.

Fremover vil avisen ikke udkomme hvert kvartal fast men udkommer når der er stof nok til at trykke.

Avisen modtager som altid gerne forslag til indlæg i avisen. Det kan enten lægges i postkassen hos Susanne, Udbyvej 11 eller mailes til rosenild@gmail.com


10 december 2011

Årets julehjerte blev af Flemming og Susanne fra redaktionen overrakt til Børge lørdag 10 december. Børge bød på en lille een og varme æbleskiver og vi fik en god snak om den nye trampesti og andre ting som fylder hverdagen i landsbyen.


7. december 2011

Årets sidste Udby Times er nu færdig og ligger på forsiden. God fornøjelse!

Redaktionen ønsker alle i landsbyen en god jul.

 


28.11.2011

Borgermøde 28 november om vand i udby

Udby Landsbylaug havde indkaldt til borgermøde 28 november og inviteret Vordingborg kommune og Naturstyrelsen  til at komme til mødet og tale om vand- og kloakforhold.

Udby Times udsendte vil i næste nummer af Udby Times, som udkommer snart, have et referat fra mødet.

Følg med på hjemmesiden de nærmeste dage.


5.11.2011

Invitation til Lokalrådsmøde 5 oktober

Stege og omegns lokalråd

Inviterer til generalforsamling og debat

Kom med din mening

på mødet:

 

Onsdag, den 5. oktober 2011, kl. 19,

i Kridthuset, Skolegade 6 i Stege.

Du får kaffe, te og kage.

 

Dagsorden:

1. Skal lokalrådet bestå?

  • Er tiden løbet fra nærdemokratimodellen?

  • Hvad skal lokalrådet have indflydelse på?

Indlæg og debat v. Claus Lyngby Petersen fra Udviklingsstaben i Vordingborg Kommune

2. Generalforsamling i følge vedtægterne

3. Drøftelse om møde med det politiske dialogudvalg om Kridthuset

 

Forslag som ønskes behandlet på generalforsamlingen skal være formanden i hænde senest 27. september 2011.

Referater, vedtægter, kontaktoplysninger mv.
kan findes på: www.landsbyforum.dk

Alle borgere

i området er velkomne

på bestyrelsens vegne Anne Mette Evind-Poulsen


Udby borgermøde 8. september om vandet

Torsdag 8. september kl 19.00 i kridthuset i Stege

Kom og snak om vandsituationen i Udby ligenu

Vi nedsætter en arbejdsgruppe

Alle i Udby er velkomne

hilsen fra borgere i Udby

 


8.9.2011

Borgermøde 8. september  afholdt i kridthuset

22 borgere mødte op til borgermøde for at tale om vandsituationen.

Referanten fra mødet afventer en tilbagemelding fra landsbylaugets bestyrelse indenfor 14 dage, hvorefter referatet vil blive delt ud i alle postkasser i landsbyen.