Red liv på flere måder
Udbys hjertestarter skal have nye batterier så den fortsat kan være klar til at redde liv hvis vi skulle få brug for det.
Udby Times beskrev i den nyeste avis hvorledes I i Udby kan bidrage til at indsamle pengene til at betale regningen. Vi skal nå 3000 kr. Derv er indbetalt 600 kr nu.
Pengebeløb, store som små, kan indbetales på Udby Times bankkonto i Møns Bank. Skriv hjertestarter når du indbetaler et bidrag på kontonummer 61401022126
Red liv i din have- kom til foredrag i Udby 6. maj
Det er forår i haven og mange er igang derude. Husk at lade noget af haven give plads til det vilde liv, fx ved at lade en kvasbunke ligge nede i hjørnet eller lade nogle af de vilde planter have deres eget voksested. Insekterne er afhængige af levesteder, gemmesteder og føde.
6. Maj kl. 19 på Udbygade 13 kommer naturhistoriker Kristian Graubæk og fortæller om hvordan du kan hjælpe de vilde insekter og andre smådyr i din have. Der kan købes kaffe og kage. Så kom op af sofaen og tag din nabo med til Udbygade 13.
venlig hilsen Udby Times
Udby Times er udkommet
Nu er Udby Times uddeltb til alle i landsbyen og er tilg;ngeligt p[ hjemmediden for alle andre ogsaa. Se fx referat fra vandvaerkets generalforsamling og foredrag 6. maj 2019 i landsbyen.
venlig hilsen redaktionen i Udby Times
Vandværkets generalforsamling lørdag 23. marts
Kære Udbyborgere
Som I kan se i den postomdelte indkaldelse, er det i næste weekend 23. marts kl. 10 på Thorsvang at vandværkets årlige generalforsamling finder sted.
Vandværket som leverer vand i din vandhane er ejet af dig og mig, og vi kan derfor som medlemmer have indflydelse på vandværket. Den indflydelse kan du bla. udøve ved at møde op til generalforsamlingen og deltage gennem spørgsmål, diskussion og brug af din stemmeret.
Der er hvert år valg til bestyrelsen, og dermed mulighed for at stille op og blive valgt til en bestyrelsespost. Hvis bestyrelsens medlemmer vælges på grundlag af en større andel af stemmer fra vandværkets forbrugere er der større mulighed for at bestyrelsen afspejler sine medlemmers ønsker.
De sidste to år har henholdsvis omkring 50 personer og omkring 35 personer deltaget i vandværkets generalforsamling. Det er et usædvanligt stort fremmøde i forhold til de 2-4 medlemmer der i de sidste mange år ellers er dukket op. Hovedårsagen er, at vandværket de seneste år har haft udfordringer med driften af vandværket og problemer med vandkvaliteten. Udfordringer som bestyrelsen selvfølgelig arbejder på at klare.
Vær med til at tage ansvar for dit vand, nu og i fremtiden.
Mød op til generalforsamlingen, deltag i dialogen og brug din stemmeret.
venlig hilsen redaktionen i Udby Times
Gratis julegave i form af ny landsbyavis er lige udkommet
Redaktionen har færdiggjort og i dag fået den trykte udgave af årets sidste Udby Times december 2018 fra BORG´s trykkeri i Stege.
Så en julegave i form af den trykte avis er i gang med at blive delt ud til alles postkasser i landsbyen.
Desuden kan alle der ønsker det læse den digitale udgave af avisen på hjemmesiden www.udbytimes.dk
God jul og godt nytår til alle læsere
venlig hilsen redaktionen i Udby Times
Gør en god julehandel i Udby
Kære modtagere af Udby Times nyhedsbrev
Nu er det tid til at tænke på julegaverne og at komme i julestemning.
Tag afsted med det samme og besøg Udby!
Der kan handles juleting flere steder i vores landsby Udby.
Lige nu i dag kl 10 har julemarkedet hos Lizzie Holm på Udbygade 13 åbnet og der er åbent helt til kl.16. Her kan købes Lizzies sædvanlige høje kvalitet af både spiseligt og til kroppen og syede mirakler. I år udstiller og sælger kunstneren Helle Omel Hansen flotte billeder samme sted. Der kan købes julekaffe og fås masser af gratis julehygge.
Der findes også juleting hos Wedeles Hus på Udbygade 2 og du kan finde julelopper hos Annelise på Udbygade 40.
Udby Times ønsker alle en rigtig god julehandel i Udby.
PS sig det endelig videre til din nabo!!!
venlig hilsen redaktionen i Udby Times
Udby Vandværk dræber nu bakterier i drikkevandet ved hjælp af UV lys
Herunder kan du læse hvad vandværket har oplyst gennem mail om siden juli 2018:
6. september 2018 udsendte udby vandværk følgende information til de ca halvdelen af forbrugerne som har tilmeldt sig at modtage et nyhedsbrev fra vandværket:
#Udby den 6-9
Udby og omegn Vandværk.
Så er der et lille nyhedsbrev fra Udby værket. Vi starter med de sidste udtagne vandprøver, som er taget påselve værket. De ser rigtig fine ud, de bedste i meget lang tid ? som altid lidt for meget strontium ikkenoget vi kan gøre noget ved og en lille overskridelse 0,3 på NVOC ?? Vi har selvfølgelig spurgt eksperter omhvad vi kan gøre for at bringe NVOC de sidste 0,3 under grænseværdien, begge 2 siger at vi skal afvente ogse om det ikke er under grænseværdien næste gang der skal tages prøver for dette. Jeg har prøvet at findeud af hvad NVOC er, og kan læse mig frem til at det ikke er sundhedsskadeligt, men har indflydelse påblandt andet farven i vandet. Myndighederne karakteriserer overskridelsen som en bagatel.Stor ros til vandpasser Jørgen som har stor andel i de fine prøveresultater.De i sidste nyhedsbrev omtalte lovpligtige hygiejnezoner er nu blevet lavet dels med skilte materiale, ogplexiglas foran vandfiltre, så vi også der lever helt op til loven.Fejlen på den pumpe som forsagede vandstoppet den 17 juli er bragt i orden, og lige nu virker alt som detskal.Med venlig hilsen og rigtig god eftersommer.Anders toftUdby vandværk.Ps. Jeg vedhæfter prøveresultaterne jeg kan se de ikke er tilgængelige endnu på jupiter.
26. oktober sendte Udby Vandværk følgende information til de forbrugere som har tlmeldt sig en mailliste hos vandværket:
"Hej forbruger af Udby vandværk.
Efter en gang super gode vandprøver som jeg mailede om i sidst mail, er vi kommet ned på jorden igen.
De prøver som blev udtaget på værket for ca. 14 dage siden, viste et højt kim tal 37. det var 28.
Der er ingen grænseværdier mere for kim tal 37, men 5 var grænseværdien inden den blev fjernet, så 28 er jo for meget. Efter aftale med myndigheder og Danwatek blev for- og efterfilter skyllet ekstra 2 gange igennem og nye prøver blev sendt af sted.
Disse er nu analyseret og vi er ikke i mål endnu, kim tal 37 viste denne gang 20.
Danwatek kommer nu og renser "tallerken blæseren" dette sker så lidt før den planlagte rengøring af samme, som er en årlig handling, men det er det bedste bud på hvorfor kim tal stadig er lidt for høje.
Jørgen gør alt hvad der ham muligt, for at bringe tallene ned på vores gamle niveau igen, men vi må vente lidt på næste resultat, da værket skal kører mindst en uge efter rengøring inden nye prøver bliver udtaget.
De andre tal for prøverne kan jeg ikke give jer de er ikke kommet endnu.
Vi har repareret et vandbrud i Spejlsby efter en vågen forbruger gav et tip, tak,
vi er også blevet tippet om et muligt vandbrud i skoven, dette var dog vandhanen på brandtomten der var utæt , måleren er nu lukket og staten er underrettet, så de kan få lavet den igen.
Dette var alt for denne gang, jeg mailer tilbage når der er nyt.
Med venlig hilsen og rigtig god weekend.
Anders toft.
Udby og omegn vandværk.
15. november udsendte Udby vandværk en mail til de forbrugere der er tilmeidt vandværkets mailliste at der i dag mellem kl 8 og 10 ville være lukket ca. 1/2 time for vandet til vandværkets forbrugere.
16. november udsendte Udby og Omegns vandværks bestyrelsesformand Anders Toft oplysninger til den del af forbrugerne som har tilmeldt sig en mailliste for at få oplysninger om vandværket.
Nedenstående er teksten i mailen.
"Hej forbruger af Udbyvandværk.
Nu kender vi resultatet af de seneste vandprøver som er udtaget efter ”tallerken blæseren” er blevet rengjort. Det var ikke der fejlen var og prøverne er desværre blevet lidt dårligere, nu er kim tal 37 steget til 40.
Vi har nu taget en beslutning om at vi sætter u v lys på ledningsnettet på vandværket indtil vi har fundet ud af hvor fejlen til den lidt for høje bakteologi opstår.
Lige nu har vi ingen ide om hvor problemet er, men danwatek er selvfølgelig på banen og vi sætter vores lid til de finder en løsning så vi igen kan pille u v lyset fra.
U V lys er en slags rør der bliver oplyst med ultraviolet lys som dræber alt bakteologi i det vand som løber gennem røret.
Alt dette sker selvfølgelig efter aftale med de kommunale myndigheder.
For lige at slå fast, i har hele tiden kunnet og kan forsat roligt drikke udbyvand. Derfor mener vi, at det vi har gjort nu er udtryk for rettidig omhu.
Med venlig hilsen
Udby vandværk
Anders toft."
Udby Times videresender følgende info fra vandværket:
"Hej Forbruger af vand fra udbyvandværk
Vi kan oplyse at vi havde et ufrivilligt leveringstop af vand i går formiddags på ca 1 times varighed.
stoppet skyldes en defekt på en recirkulations pumpe i rent vandstanken, denne fejl bliver nu udbedret.
Vi beklager de gener som stoppet har haft for forbrugerene.
Fortsat god sommer.
Med venlig hilsen
Udby og omegn vandværk
Anders toft."
Midlertidigt vandstop fra vandværket. Der arbejdes på at få vand i hanerne igen, ifølge driftleder i løbet af ca 20 minutter.
Udby Times har modtaget følgende nyhedsbrev fra vandværket. OBS Desværre kan vi ikke udsende vedhæftede dokumenter, så rapporten med prøveresultat vises ikke her. Henvend jer til vandværket eller tilmeld jer vandværkets mailliste hvis I ønsker at se rapporten.
Udby den 2-5 2018
NYHEDSBREV TIL FORBRUGERE AF VAND FRA UDBY OG OMEGN VANDVÆRK.
Vi lægger ud med en glædelig nyhed. Den 4-4 fik vi taget vandprøver hos en forbruger, prøverne var fine og uden bemærkninger , samtidig fik vi taget en prøve på selve værket omkring et pesticid der hedder 1.2.4 triazol. Denne prøve var heldigvis negativ. ?
1.2.4. triazol er et stof som er i et sprøjtemiddel som bliver brugt til bekæmpelse af svamp, man har flere steder i landet fundet rester af dette stof langt nede i grundvandet , men altså heldigvis ikke hos Udby vandværk.
Prøve resultatet er vedhæftet.
Vi har også modtaget en ny prøveplan for de næste 4 år. Vi skal tage 6 forskellige prøver om året henholdsvis på værket og på ledningsnettet ude hos forbrugerne. Det er lidt flere end de lovpligtige men kommunen syntes det var en god ide at være lidt mere på forkant end loven tilsiger os. Det nye er at der skal tages en del prøver ude hos forbrugerne, hvor man før i tiden tog langt de fleste prøver på værket. Vi har fundet 4 forbruger på forskellige yder punkter på ledningsnettet som de næste 4 år skal fungere som prøveudtagningssted.
Den 17 Marts var der generalforsamling for værket på Thorsvangs alle, 27 var mødt frem denne sne fyldte lørdag, de havde en fin generalforsamling, som foregik i god ro og ordren, med Bjarne Groth som dirigent.
Casper Andersen udbygade blev valgt som nyt bestyrelses medlem efter at Bent Nielsen efter mange år i bestyrelsen valgte ikke at genopstille.
Under generalforsamlingen blev der ud over regnskab/budget og beretning talt om følgende :
Hvis man vil se prøveresultaterne på udtagne prøver kan man gå ind på en hjemmeside der hedder jupiter her ligge alle resultater flere år tilbage for alle vandværker.
Bestyrelsen skal undersøge hvilke muligheder/priser der er for at etablerer en kalkknusser på værket.
Der var spørgsmål om fjernaflæste vandmålere var noget vi var interesseret i. bestyrelsen tror vi ad åre bliver tilbudt disse fra Vordingborg forsyning.
Det blev foreslået at den nye el tavle, skal have etableret et lille ” luft overtryks anlæg” da tavlen derved vil have en længere levetid. Dette er igangsat.
I øvrigt kan jeg fortælle at den mail vi udsendte omkring et eventuel vandbrud, var et vandbrud og det var fundet 3 timer efter at mailen var rundsendt pga over vågne forbrugere TAK FOR HJÆLPEN.
Med venlig hilsen
Udby vandværk
Anders toft.
Deltag og få indflydelse på vandværkets generalforsamling
Fornylig modtog vi i vores postkasse det årlige brev fra vandværkets bestyrelse om vandværkets økonomi og drift og vandkvalitet.
Det er igen tid til den årlige generalforsamling og dermed også muligheden for at have dialog med hinanden og bestyrelsen om vandværket.
Hvis du ønsker at have mere indflydelse på dit vandværk og dets fremtid, så er det også nu du kan overveje om du vil stille op til bestyrelsesvalg.
Mød op på Thorsvang på lørdag 17. marts kl. 10.
hilsen Udby Times
Kære forbruger af Udby og omegns vandværk.
Så er vi klar med et nyhedsbrev fra vandværket, der er ikke sket så meget siden sidst vi meldte os.
Vi har holdt et bestyrelsesmøde som mest handlede om den forestående generalforsamling, som løber af stablen lørdag den 17-3 – 2018 se vedhæft.
Vandpasser Jørgen Gustav gav en orientering om værkets drift, og kunne fortælle at der er udskiftet nogle slidte styreventiler på skylleprogramet, den nye El tavle er nu helt færdig med opmærkning af de forskellige funktioner osv. De store beluftnings søjler er renset og der er skiftet ”tallerkner”, så alt er fintrent. En udluftnings motor er ”stået af” og skiftet.
Der er udtaget vandprøver på værket den 20-2. De var fine, nitrit indholdet som der ved sidste prøveudtagelse var en lille overskridelse på er nu langt under lovens grænseværdier, eneste lille overskridelse er på kimtal 22 c som er nogle ”kolde” bakterier og de har jo netop nu gode vækstbetingelser i denne tid, Det er selvfølgelig noget vi prøver at gøre noget ved, så vi også der kan komme under lovens grænse værdi. Men alt i alt stor ros til vandpasseren for det fine resultat.
Ud over denne mail vil du også modtage en indkaldelse til generalforsamlingen med posten.
Det er ikke alle forbrugere der er tilmeldt denne mailservice og vi er ikke sikker på postnord får omdelt alle indkaldelserne i denne uge pga. sneen så der vil også komme en annonce i ugeavisen næste torsdag, vi håber selvfølgelig mange vil møde op til generalforsamlingen.
Udby vandværk.
Så er den sidste nye Udby Times avis delt ud i postkasserne til alle i Udby.
Alle andre kan læse den online ved at klikke på linket til højre på avisens hjemmesides forside.
Desuden har Udby Times denne gang også uddelt en "Nabohjælp folder" fra Det Kriminalpræventive Råd i alle postkasser i Udby. Jo flere som tilmelder sig Nabohjælp jo bedre kan vi hjælpe hinanden med at forebygge indbrud og andet.
En lille juleudgave af Udby Times bliver i dag lagt i Udbys postkasser.
Udby Times ønsker alle en god og tryg jul
Læg din julehandel i Udby landsby!
Vi er så priviligerede at i selve Udby landsby findes der flere steder hvor du kan købe ind her i julemåneden.
Det kan være hos Henrik i Wedeles butik, Udbygade 2, hvor der sælges bla. juletræer, juleplanter og ting til julegaver. han har åbent hver dag mellem kl. 11-17.
Også hos Lizzie Holm på Udbygade 13 kan der køber gaver til juletiden, fx cremer, dukker, tasker. Ring i forvejen hvis du vil være sikker på at Lizzie er hjemme. Mobil 22347076
Også på Udbygade 40 hos Annelise 61307520 kan der gøres et godt juleloppekøb.
God julehandel til alle.
"Nabojulehjælp" i juleferietiden
Skal du også lidt væk i juleferien? I Udby er der naboer som hjælper hinanden med at se efter huset hvis de skal væk. Det kan være at holde øje med huset og evt. besøgende. Tømme postkassen. Det kan være at stille en bil i indkørslen eller lægge lidt affald i affaldsbeholderen. Er du måske også hjemme i nogle af juledagene? Måske vil din nabo være glad for et tilbud fra dig om "nabojulehjælp". Udover at få det godt af at hjælpe hinanden så kan vi også nyde at tage væk i juleferien uden bekymring om indbrud og hærværk.
julevenlig hilsen Udby Times
Drikkevand leveres igen fra Udby og Omegns Vandværk
Udby Times har modtaget følgende fra Udby Vandværks formand Anders Toft i eftermiddag:
"Nyt til forbrugerne af Udby og omegns vandværk.
Jeg kan med stor glæde oplyse at vi nu igen pumper vand ud til forbrugerne fra Udby vandværk.
Vi havde ved sidste prøveudtagning en ubetydelig overskridelse på kimtal 37 på 1. det betyder at vi på nær den ene er under grænseværdierne på alle udtagende prøver, og myndighederne har sagt god for at vi igen levere vand fra vores lille vandværk.
Med hensyn til vores tidligere leverandør Hjertebjerg vandværk, kan jeg oplyse at de har fundet cloridazon i den ene af deres boringer, som nu er lukket, de har endnu ikke fået svar på om grænseværdierne er overskredet på selve værket, de blander fra flere boringer.
Inden for de næste dage vil der blive lagt en seddel i jeres postkasse, med en mail adresse som man kan tilmelde sig , hvis man er interesseret i at modtage nyheder fra værket direkte på sin egen mail.
Med venlig hilsen
Udby og omegns vandværk
Anders toft."
venlig hilsen Udby Times
SÅ ER DER UDKOMMET ET NYT NUMMER AF UDBY TIMES.
Avisen Udby Times, oktober 2017 udgaven er omdelt i postkasserne i Udby.
Men alle kan læse avisen gratis på hjemmesiden her.
Og alle kan også på hjemmesiden www.udbytimes.dk tilmelde sig nyhedsbrevet som udsendes på mail hver gang der er aktuelle ting at formidle videre som angår Udby og dens beboere.
Denne gang opfordrer redaktionen folk til at donere et mindre eller større beløb til avisens aktiviteter. Pengene bruges bl.a. til trykudgifter, så avisen kan leveres gratis som papirudgave til alle i Udby.
Der kan doneres på mobilepay 25837127. Skriv UT donation i teksten ved overførsel.
Tryk på linket til venstre for denne tekst for at læse seneste avis.
venlig hilsen Udby Times redaktion.
SIDSTE NYE PÅ VANDVÆRKSSITUATIONEN I LANDSBYEN
Udby Times har modtaget følgende fra vandværkets formand Anders Toft.
Info til forbrugere af Udby vandværk.
Vi har nu modtaget svar på de vandprøver vi indsendte fra Udby vandværk.
Der er heldigvis IKKE fundet rester eller spor af sprøjtemidlet cloridazon i vores boringer, som der desværre er fundet i en del andre boringer rundt om i landet også i Vordingborg kommune.
Det bliver nu fast rutine at vi også tester for cloridazon når vi tager de fastlagte pesticide prøver.
Desværre må vi vente lidt med at åbne for udbyvandet da de indsendte prøver viste et for højt indhold af ammonium, og stadig for højt indhold af nitrit, det skyldes muligvis at vandet er blevet iltet for lidt, her var indholdet nemlig for lavt.
Vandværkspasser Jørgen gør alt hvad han kan, for at vandet igen bliver så ” rent” at vi kan levere det til jer forbrugere.
Jeg melder tilbage når der er nyt.
Med venlig hilsen.
Udby Vandværk.
Anders toft.
Stof til næste Udby Times?
Redaktionen arbejder nu på den næste avis.
Har du noget aktuelt til avisen så mail det til os senest 26.9 eller læg det i postkassen, Udbyvej 11 med afsender på.
venlig hilsen Udby Times
Redaktionen har modtaget følgende fra Naturstyrelsen, som beder os at give info videre gennem nyhedsbrevet her.
Her er en lille nyhed fra Naturstyrelsen vedr. skovhugst i Udby og Stege Skov:
Naturstyrelsen har stoppet skovningsmaskinerne med deres skovhugst i Udby Skov og Stege Skov. Det har regnet meget, og for at undgå køreskader på skovbund samt på stier og veje, er arbejdet udskudt.
Skovhugsten vil blive genoptaget, når jorden igen er kørefast.
Langs nogle af stierne og vejene gennem skoven, har skovningsmaskinen fjernet en del træer og buske, så stierne og vejene får mere lys. Så håber vi, at der bliver mere tørt at gå. Det vil også blive gjort i hundeskoven.
Rabatterne langs med stier og veje vil senere blive afpudset, så de fremstår uden stabbe fra de fældede træer og buske. For som det ser ud lige nu, er det ikke så kønt !
Vi håber fortsat på alles tålmodighed, mens arbejdet i skoven foregår. Og pas på maskinerne, når de arbejder i skoven.
Med venlig hilsen fra Naturstyrelsen
Med venlig hilsen
HC Gravesen
Skovfoged | Storstrøm
venlig hilsen Udby Times
Udby Times redaktion har spurgt vandværkets formand om opdatering på vandværkets situation.
Svaret fra Anders Toft 16. august er følgende:
"Med hensyn til Vandværket så får vi i øjeblikket vand fra Hjertebjeg vandværk. El tavlen er færdig ,og i disse dage er exergi ved at køre den ind. Vi tager vandprøver når værket har kørt en 10 dages tid med skylle programmet, efter aftale med Hanne fra kommunen, og der bliver selvfølgelig ikke åbnet for udbyvand hvis ikke prøverne er ok.
Vi håber selvfølgelig det bedste og vi snart drikker ”vores eget” gode vand igen."
Sidste chance for at se uddrag af Mathilde Falch koncerten og taler ved Udby Times 10 års jubilæum.
Gik du glip af Udby Times 10 års jubilæum?T V Møn som optog på dagen har flere gange sendt reportage fra Udby Times 10 års festlige jubilæumsdag i landsbyen. Sidste gang reportagen vises er på tirsdag 25. juli kl 22.00 på www.tv-moen.dk.